Sider

onsdag den 31. januar 2018

Rastløsheden breder sig

I lørdags hvor solen tittede frem gik jeg en tur ud i drivhuset, kun for at se hvordan det gik med hestemøget, jeg havde lagt ovenpå jorden.

Nu var jeg jo kommet i drivhuset og det var faktisk behageligt at være derude.
Ved siden af døren er der en lille reol med potter, såbakker m.m. den kunne godt trænge til en lille oprydning, så jeg gik i gang med at rydde op, på en af hylderne fandt jeg nogle runde plastikbøtter som var stablet ovenpå hinanden og inden i var der nogle frø, jeg havde samlet i efteråret.

Jeg havde fuldstændig glemt dem, og der var heller ikke en lagt en seddel indeni med oplysning om hvilke frø det var ( det glemmer jeg tit ).

Efter at have tænkt lidt og studeret frøene kom jeg frem til at det var nogle frø fra to slags asters og kæmpeverbena, der er dog 8 stk frø som jeg ikke ved hvor kommer fra, dem må jeg prøve at så senere.

Frø fra kæmpeverbena ( jernurt ) skal helst sås på denne tid.

Jeg fandt denne så vejledning på nettet Såning af kæmpeverbena

Oprydningen af reolen gik i stå for nu skulle der arbejdes med jord.

Der blev også sået nogle ærter i drivhuset, de skal bruges som grønt til maden.


Når jeg går i gang i haven glemmer jeg tit at tage billeder og skrive ned hvad det er jeg har gang i.  Håber det bliver bedre, jeg arbejder i hvert fald på det.

De små vil også gerne have noget sol, de tænger til det :-)


Ha' en god aften.

onsdag den 24. januar 2018

Lidt vinter sysler

Jeg har de seneste måneder gået og hygget mig med at lave stiklinger af figen og tomater.

Figen.


Figentræet havde fået nogle lange grene, som trængte til at blive noget kortere og en af de afklippede grene lavede jeg til en stikling på ca 20 cm og stak den ned i en potte med jord og stillede den i køkkenvinduet.
Her kan jeg holde øje med hvordan det går. Var den kommet ind på et værelset kunne jeg nemt glemme den. Det er sket før.

Status efter 2 mdr er den ikke visnet, men om der er kommet rødder ved jeg ikke.
Jeg regner/håber at den vil begynde at skyde når dagene bliver noget længere.

Tomater

En aften så jeg på youtube en video med  Farbror Grøn som viser hvordan han laver tomatplanter

Her var en chance for at prøve noget nyt i den mørke tid, ud i drivhuset og få taget nogle grønne topskud af de tomater som endnu ikke var røget ud af drivhuset.

Tomaterne fik rødder og blev plantet ud i hver sin potte det blev til 3 stk ialt.
Planterne blev stillet i køkkenvinduet, den 31. dec var der kun en tilbage, de andre var gået til.


Små tomat planter 11-12-2017

Den sidste var også begyndt at skrante lidt så jeg fik nippet de visne blade af og det virkede som om at den begyndte at gro, men for at den skulle få det bedre, lavede jeg noget kunstig belysning til den.

alm LED pære


Hvad der gik galt er jeg ikke helt klar over men det gik hurtigt ned af bakke og til sidst visnede den.



Konklusion


Som med alt andet i denne verden kan man ikke vinde hver gang.

Men jeg er opsat på at prøve igen i år, men vil tage stiklingerne noget før, så de kan få nogle større rødder inden det bliver alt for mørkt. Og investere i noget ordentlig vækst lys.

Ha' en god aften